Månedens digt: Marts

Af Christian Kronman

Snart og snarer, snarts
kommer marts.
”Tiden iler”, sukked allerede Sapfo*
dagen er ét stort dacapo.
Året for fra marguerit til vintergæk og martsviol
alle ror vi hver sin tidsgondol.

Ro, min kære
for det nære
ro for alle stjerner
og for det der findes fjerner.
Ro for dig og mig og martsviol
ro for sol og nattens månesol
ro for vintergæk
ro dit stræk på verdens bæk.
Ro, ro til, men også blidt
ro for Mælkevej og marguerit.

 

 

OM SAPFO

Jeg nævner i mit digt den græske digterinde, Sapfo, som levede i det sjette århundrede før vores tidsregning. Hun drev en digterskole for unge kvinder på øen Lesbos, hvorfra vi har ordet lesbisk. Sapfos suk over at ”tiden iler” er ovenfor taget ud af en væsentlig sammenhæng, som det derfor her skyndsomst genindsættes i – i Thøger Larsens oversættelse:

Nu er både månens skive
og de syv Plejader nede,
det er midnat, tiden iler,
og jeg ligger her alene.

Facebook

Christian Kronman Prof