Foredrag

Det holder jeg foredrag om

Når jeg som ung ville vide noget om noget, altså sådan til bunds, skrev jeg en bog eller et teaterstykke om det. Nu, hvor jeg også er blevet grebet af det talte ord, skriver jeg et foredrag om det, jeg vil til bunds i. Det er blevet til en række fortællende foredrag blandt andet om danske digtere.
Der er et om den lyse digter Schade, et om den geniale, men af sin samtid dybt underkendte Sophus Claussen og et om proletaren og kampdigteren Halfdan Rasmussen, der drevet af ussel mangel på penge kom på sporet af sin helt egen stemme.

Den ukendte Halfdan
– og ham vi elsker

Et overraskende foredrag om Halfdan Rasmussen og hans kreds. Hvis man tror, at Halfdan Rasmussen var sådan en glad lille fyr, der gik hjemme i sin have og dyrkede kruspersille, så må man tro om igen! Dels skabte han et stort, alvorligt, delvist ukendt ungdomsværk, dels var han som privatmenneske gennemmusikalsk, en fænomenal danser, ustyrlig morsom og ustyrlig charmerende. Halfdan Rasmussen begyndte sin digterkarriere som vred ung mand i 30erne og debuterede med seriøse kampdigte og modstandsdigte, fulde af social indignation. Samtidig lå et udkast til en kontrakt om at skrive en børnebog på klassiske børnerim og samlede støv i…

Om vinteren, når vi drenge løb og legede inde i laden og så Emil Larsens selvbinder stå der som en duebemøjet, tilstøvet, spindelvævsforseglet skrammelbunke, tænkte jeg: ”Den kommer aldrig ud at køre igen.” Men så blev det sommer, og pludselig stod selvbinderen udenfor med hestene spændt for, mens Emil Larsen lå og kravlede rundt mellem vinger og hjul og knive med fedtsprøjte og svensknøgle. Og som Fugl Phønix genopstod høstmaskinen fra de rustne og de døde og kastede af alle nye kræfter negene ud til siden. Høstmanden sad i det fjedrende metalsæde med skråen skævt i munden og fyldte så lidt i det hele.

Vi, der bor i den samme tid

Et stort stykke Danmarkshistorie set med et barns og en ung mands øjne. Vi, der er over vores første, anden og tredje ungdom, har utroligt meget tilfælles: besættelsestiden, opbygningen af velfærdsstaten, landbrugets industrialisering, kaptajn Karlsens skæve skiv, dansk designs internationale gennembrud, flowerpower, protest og kvindekamp, mordet på King og Kennedy, den første månelanding osv. Hvordan greb disse begivenheder ind i den enkelte danskers liv? Christian Kronman konkretiserer de store sociologiske temaer med en række personlige fortællinger fra sin egen barndom på Kagerup Overdrev i Nordsjælland og første ungdomsår i København.

H. C. Andersen – Lykkens ulykkelige barn

Det tog unge Andersen et par fjumreår i København at finde ud af, hvorfor han var kommet. Livet igennem var H. C. Andersen begunstiget med et ganske særligt Andersensk held, hvor noget først ser ud som et uheld, men sidenhen viser sig tvært imod at være forudsætningen for et langt større held. Måske var det denne egenskab, der fik en engelsk kollega til at kalde Andersen ”The child of Fortune”….

Underkendt og udødelig

Modgangen gjorde Sophus Claussen til en større digter end han ellers ville være blevet. Det er de mærkeligste ting, vi husker: Et af Sophus Claussens mest populære digte, ”Rejseminder”, handler om netop det. Som ung ser han gennem kupé vinduet en ung kvinde kysse sin kæreste farvel på Skanderborg Station. Dette øjebliksbillede lejrer sig i hans sind og genopstår pludseligt – til digterens egen overraskelse – i form af et…

Kender du Den Lyse Digter Schade?

I Jens Augusts univers er det kvinderne, der har bukserne på – og er først til at ta’ dem af. I grunden er det lidt af et særsyn med en lys digter. Mange andre digtere og forfattere er som regel optaget af sorgen, konflikten, smerten, ulykken eller truslen om ulykken. Jens August Schade mestrede den sjældne kunst at gøre lykken interessant uden et eneste sekund at blive banal eller bare…

Da den gamle jul var ung

Juletræet var nyt, julemanden var ny, den danske selvforståelse var ny og børnebogen var ny. Det første juletræ blev så vidt vides tændt i Danmark i 1808. Præcist 40 år senere skrev Peter Faber ”Højt fra træets grønne top”. Da var han 38 år og havde stiftet familie. Men lur mig, om det ikke er hans barndoms jul han trækker på, altså dengang Julen, sådan som vi kender den i…

Den Høje Sang til Gud og mennesker

Christian Kronman reciterer og sporer Sangen tilbage til mesopotamiske frugtbarhedsriter. Enhver gadedigter med respekt for sig selv ved noget om recitation. Det gør Christian Kronman også, skolet som han er både hos skuespiller Bent Conradi og i konfrontationen med publikum på åben gade. I den forbindelse står Højsangen fra Det Gamle Testamente som den største og skønneste udfordring. Efter recitationen belyser han digtet ud fra både den allegoriske/eksegetiske, den historiske…