Det holder jeg foredrag om
Når jeg som ung ville vide noget om noget, altså sådan til bunds, skrev jeg en bog eller et teaterstykke om det. Nu, hvor jeg også er blevet grebet af det talte ord, skriver jeg et foredrag om det, jeg vil til bunds i. Det er blevet til en række fortællende foredrag blandt andet om danske digtere.
(Pris fra 4.000 ,- )
Den ukendte Halfdan — og ham vi elsker
Et foredrag om arbejderdrengen der blev børnenes digter
Hvis man tror, at Halfdan Rasmussen var sådan en glad lille fyr, der gik hjemme i sin have og dyrkede kruspersille, så må man tro om igen! Dels skabte han et stort, alvorligt, delvist ukendt ungdomsværk, dels var han som privatmenneske gennemmusikalsk, en fænomenal danser, ustyrlig morsom og ustyrlig charmerende.
Halfdan Rasmussen begyndte sin digterkarriere som vred ung mand i 30erne og debuterede med seriøse kampdigte og modstandsdigte, fulde af social indignation. Samtidig lå et udkast til en kontrakt om at skrive en børnebog på klassiske børnerim og samlede støv i en skuffe. Til sidst tvang pengemangelen dog den unge digter til at gå til biddet.
I et brev fra sommeren 42 skriver han bl.a. til en ven:
”Og da jeg ikke har de 100 kr. mere, bliver jeg vel også nødt til at anstrenge min barnehjerne med disse klassiske børnerim. Ævv – ptøj!”
Om vinteren, når vi drenge løb og legede inde i laden og så Emil Larsens selvbinder stå der som en duebemøjet, tilstøvet, spindelvævsforseglet skrammelbunke, tænkte jeg: ”Den kommer aldrig ud at køre igen.” Men så blev det sommer, og pludselig stod selvbinderen udenfor med hestene spændt for, mens Emil Larsen lå og kravlede rundt mellem vinger og hjul og knive med fedtsprøjte og svensknøgle. Og som Fugl Phønix genopstod høstmaskinen fra de rustne og de døde og kastede af alle nye kræfter negene ud til siden. Høstmanden sad i det fjedrende metalsæde med skråen skævt i munden og fyldte så lidt i det hele.
Vi, der bor i den samme tid
En fortælling fra barndommens land
Et stort stykke Danmarkshistorie set med et barns og en ung mands øjne.
Vi, der er over vores første, anden og tredje ungdom, har utroligt meget tilfælles: besættelsestiden, opbygningen af velfærdsstaten, landbrugets industrialisering, kaptajn Karlsens skæve skiv, dansk designs internationale gennembrud, flowerpower, protest og kvindekamp, mordet på King og Kennedy, den første månelanding osv.
Hvordan greb disse begivenheder ind i den enkelte danskers liv? Christian Kronman konkretiserer de store sociologiske temaer med en række personlige fortællinger fra sin egen barndom på Kagerup Overdrev i Nordsjælland og første ungdomsår i København.
O, du mit verdensguld
vær morskabsfuld
En fortælling om den unge livsglade digter Thomas Kingo
En fortælling af og med Christian Kronman
Hør om Thomas Kingo i kærlighed, digt og pligt. Og hør nogle af hans højest elskede sange og salmer på en helt ny måde, når gadedigteren reciterer ”Chrysillis”og ”Far verden, far vel”. Hør også prøver på hans ungdoms frodige digte til denne verden og senere til kongen og samtidens magtelite.
Lige fra mødet med sin første kærlighed må Thomas Kingo have erfaret helt ind i knoglerne, hvad han talte om, da han sidenhen skrev: ”Sorrig og glæde de vandre til hobe/lykke og ulykke de gange på rad”. Flere af Kingos tidlige digte refererer til denne kærlighedens lykkeberuste tid, især digtet ”Chrysillis”. Men lykken var i begyndelsen en stjålen lykke, iblandet savn og mange genvordigheder. Og mindre end et år efter, at de elskende endelig havde fået hinanden, endte det hele dybt tragisk.
H. C. Andersen – Lykkens ulykkelige barn
Et foredrag om en digter der smuglede den mundtlige fortælling ind i skriften
Det tog unge Andersen et par fjumreår i København at finde ud af, hvorfor han var kommet til byen. Livet igennem var H. C. Andersen begunstiget med et ganske særligt Andersensk held, hvor noget først ser ud som et uheld, men sidenhen viser sig tvært imod at være forudsætningen for et langt større held.
Måske var det denne egenskab, der fik en engelsk kollega til at kalde Andersen ”The child of Fortune”.
Men som vi skal se, er det ikke altid lykken at være Lykkens barn. Den satsning, Andersen foretog, havde sin pris. Ungdommens ydmygelser og Parnassets forhånelser satte uundgåeligt sine spor i hans psyke. Og selvom han inderligt glædede sig over medgangen, pintes han ofte af såvel reelle som indbildte problemer og – med alderen – af en stigende ensomhed.
Kender du Den Lyse Digter Schade?
Digteren der svævede i et kvindeligt univers
I grunden er det lidt af et særsyn med en lys digter. Mange andre digtere og forfattere er som regel optaget af sorgen, konflikten, smerten, ulykken eller truslen om ulykken. Jens August Schade mestrede den sjældne kunst at gøre lykken interessant uden et eneste sekund at blive banal eller bare forudsigelig.
Schade er om nogen erotikkens digter, og hans fokus er så decideret henvendt på den kvindelige psyke, hvis opfindsomme påfund han lydigt underkaster sig. Men Schade er også i bogstavelig forstand et lysende eksempel på det heroiske menneske, der oplever – eller måske ligefrem insisterer på at opleve – tilværelsen større, smukkere, rigere, dejligere end tilværelsen umiddelbart er klar til at levere på. Det har ikke været gratis. Den forelskelse i alt, som han så storsindet giver udtryk for i sin poesi, glødede på en baggrund af den dybeste armod og med store personlige omkostninger. Jens August Schade betalte gladeligt ved kasse 1.
Christian Kronman kommer rundt om digteren og fortæller også om hans tolv muser af både ophøjet og jordisk art, om kredsen omkring ham af både digtere og malere (bl.a. Henry Heerup), og i det hele taget om modernitetens gennembrud i Danmark, som dannede baggrund for Schade debut med ”Den levende violin”i 1926.
Teaterfortælling rejser på turné
Efter syv succesrige opførelser på Kulturcentret Assistens’ intimscene på Nørrebro og en enkelt for totalt udsolgt Bibliotekssal i Rundetårn i København er Christian Kronman nu klar til at tage på turné med sin teaterfortælling om det nærmeste og der fjerneste, og et levet liv derimellem. Selvom handlingen er spændt ud mellem to bestemte københavnske lokaliteter, nemlig Assistens Kirkegård og Rundetårn, kommer historien hele verden rundt, med særligt fokus på netop menneskenes universelle vilkår. Forestillingen er sat i en helt enkel scenografi og opførelsen kræver ikke nødvendigvis særlige teatertekniske faciliteter
På Livets Rand
Manuskript og fortæller: Christian Kronman
Instruktion og scenografi: Torben Jetsmark
I teaterfortællingen, ”På Livets Rand”, udgør Rundetårn og Assistenskirkegården to eksistentielle ståsteder for det lille menneske under stjernerne og de fjerne galakser. Assistens er den ultimative jordforbindelse og Rundetårn den ultimative himmelforbindelse.
Mellem disse to poler udfolder fortællingen sig om Brillemar Balthazar. Han står som arving til et multinationalt brilledynasti, men taber det hele på gulvet. Parallelt med den sociale nedtur oplever Balthazar imidlertid en tilsvarende universel optur. Han har indrettet sit eget observatorium på taget af ejendommen på Gammelholm, hvor han bor og fungerer som vicevært. Og herfra kan han selvfølgelig se mindst lige så langt ud i rummet gennem sin selvbyggede kikkert, som var den et af de allernyeste satellitteleskoper.
Men Brillemar Balthazar har også optur på en helt anden led: Han er forelsket i fru Suhr, der bor oppe på tredje sal. Det er i bogstaveligste forstand en udfordrende optur, for Balthazar er kvindekær med svage knæ’r, og det kan godt tage ham det meste af en formiddag at kæmpe sig op til hendes dør. Heldigvis står belønningen mål til alle anstrengelserne.
Inden i den historie ligger en anden, nemlig fortællerens selvbiografiske beretning om, hvordan vejen ud af en dyb krise gik over en blomstret vinkasse fra Odense Vinkompagni, rundt om Rundetårn som gadedigter og ud på Assistens som rundviser.
”På Livets Rand” blev til en slags status for Christian Kronman som menneske og digter, mens han nærmede sig de 80. Forestillingen blev uropført i efteråret 2018 på Kulturcentret Assistens’ lille scene i Kapellet med støtte fra Nørrebro Lokaludvalg. Genopsætningen i Bibliotekssalen i Rundetårn fandt sted på fortællerens 80 års fødselsdag 3. november 2019.
(Pris 5.000 ,-)
Video: Kaj Ahlberg, Ahlberg Productions
