Den ukendte Halfdan
– og ham vi elsker

Hvis man tror, at Halfdan Rasmussen var sådan en glad lille fyr, der gik hjemme i sin have og dyrkede kruspersille, så må man tro om igen! Dels skabte han et stort, alvorligt, delvist ukendt ungdomsværk, dels var han som privatmenneske gennemmusikalsk, en fænomenal danser, ustyrlig morsom og ustyrlig charmerende.

Halfdan Rasmussen begyndte sin digterkarriere som vred ung mand i 30erne og debuterede med seriøse kampdigte og modstandsdigte, fulde af social indignation. Samtidig lå et udkast til en kontrakt om at skrive en børnebog på klassiske børnerim og samlede støv i en skuffe. Til sidst tvang pengemangelen dog den unge digter til at gå til biddet.
I et brev fra sommeren 42 skriver han bl.a. til en ven:

”Og da jeg ikke har de 100 kr. mere, bliver jeg vel også nødt til at anstrenge min barnehjerne med disse klassiske børnerim. Ævv – ptøj!”

Men det er lige her under arbejdet med dette ”bestillingsarbejde”, at den Halfdan Rasmussen fødes, som vi kender og elsker i dag. Han bliver ramt af det, man kalder en poetisk raptus. På mindre end tre dage har han skrevet 36 vers, som efterfølgende udmønter sig i hele to børnebøger: ”Solen, månen og Stjernerne” og ”Kejser Næsegrus og kæmpesmeden”. Sidstnævnte børnebog bliver for resten også en voksenbog. Den handler om lysets kamp mod mørkets magter og indgår, måske helt utilsigtet, som den type modstandslitteratur, der under besættelsen blev skrevet i et billedsprog, som var beregnet til at smutte under tyskernes censur-radar.

Det stod næsten skrevet i stjernerne, at ordtryllekunstneren Halfdan Rasmussen og Benny Andersen skulle blive uadskillelige venner, altid var de sammen, trekløveret Halfdan, Benny og Bennys kone, Signe. I en periode levede de i en såkaldt menage á trois, som så endte med, at Halfdan løb af med pigen. Og venskabet holdt!