Graversen & Kronman

Graversen & Kronman

Makkerparret er som en tango, hvor humoren og poesien skiftes til at føre. De to har gentagne gange trukket fulde huse på den årlige internationale fortællefestival, Words, i Helsingør og har gennem mange år været fast på repertoiret hos BestTellers i København. Underfundigt og lattermildt underholder de publikum med egne fortællinger fra hver deres vidt forskellige verdener. Men passionen har de til fælles. Den er at opleve mennesker, der smiler stille og ler højt.

Jul med Graversen & Kronman

Nu har de to humørfyldte herrer komponeret en stemningsfuld og lattermild forestilling med egne julefortællinger og eventyr. Og da Gravers Graversen i sin ungdom arbejdede nogle år i Grønland, benyttede han lejligheden til at knytte nære forbindelser til Julemanden. Dem har han lige siden hæget kærligt om. Og lur os om ikke publikum får glæde af dette helt særlige bekendtskab?!