Bestil en fortælling

Fortællinger og faktællinger

Jeg fortæller egne historier, selvoplevede eller selvopfundne

Jeg fortæller egne historier, selvoplevede eller selvopfundne

Mundtlig fortælling har efterhånden vundet stor udbredelse som selvstændig kunstart på landets forskellige fortællescener og festivaler, men bliver i høj grad også brugt i både private, offentlige og erhvervsmæssige sammenhænge. (Læs i øvrigt dette fremragende interview med André W. N. Andersen)

Jeg har efterhånden opbygget en stort repertoire af såvel selvoplevede som selvopfundne fortællinger. Drivkraften er livsglæde og humor og forundringen over den mirakuløse virkelighed. Som da jeg fx kom i livslang gæld til en flaskesamler eller i beretningen om Gamle Diemers sidste store kærlighed eller i teaterfortællingen ”På livets Rand”, som bliver genopsat i Rundetårn til november 2019. 

Kunsten at fortælle historier er formentlig så gammel som mennesket selv. Men med bogtrykkerkunstens opfindelse og efterhånden som flere og flere lærte at læse, blev den fortrængt til barnekammeret. Og selv den bastion måtte den vige fra på grund af en helt ny genre inden for litteraturen, nemlig børnebogen. ”Peters Jul” fra 1870 er et godt eksempel. Og læg mærke til titlen på det første hæfte med eventyr af H. C. Andersen fra 1835: ”Eventyr, fortalte for børn” (min kursivering).

Sådan gik det den mundtlige fortælling overalt i den vestlige verden, lige indtil den i slut 80erne og begyndelsen af 90erne oplevede en pludselig genfødsel. Herhjemme nåede ”bevægelsen” en foreløbig kulmination med den første internationale fortællefestival i Lejre ved Roskilde i Kulturbyåret 1996.