H. C. Andersen – Lykkens ulykkelige barn
Det tog unge Andersen et par fjumreår i København at finde ud af, hvorfor han var kommet.
Livet igennem var H. C. Andersen begunstiget med et ganske særligt Andersensk held, hvor noget først ser ud som et uheld, men sidenhen viser sig tvært imod at være forudsætningen for et langt større held.
Måske var det denne egenskab, der fik en engelsk kollega til at kalde Andersen ”The child of Fortune”.
Men som vi skal se, er det ikke altid lykken at være Lykkens barn. Den satsning, Andersen foretog, havde sin pris. Ungdommens ydmygelser og Parnassets forhånelser satte uundgåeligt sine spor i hans psyke. Og selvom han inderligt glædede sig over medgangen, pintes han ofte af såvel reelle som indbildte problemer og – med alderen – af en stigende ensomhed.
