Underkendt og udødelig

Underkendt og udødelig

Modgangen gjorde Sophus Claussen til en større digter end han ellers ville være blevet.

Det er de mærkeligste ting, vi husker: Et af Sophus Claussens mest populære digte, ”Rejseminder”, handler om netop det. Som ung ser han gennem kupé vinduet en ung kvinde kysse sin kæreste farvel på Skanderborg Station. Dette øjebliksbillede lejrer sig i hans sind og genopstår pludseligt – til digterens egen overraskelse – i form af et digt to år senere, mens han sidder på Horsens Folkeblad og er i gang med at skrive en afgørende satirisk artikel op til kommunalvalget i 1887.

 Digtet er fra den periode, hvor han endnu troede, at han ”til Danmarks pris skulle blive et rør, hvor toner fødes næsten af sig selv.” Men Sophus Claussen kom til Paris, hvor han opfangede de nyeste lyriske strømninger, og da han vendte hjem, kom han til at betale prisen for at være forud for sin tid. Til gengæld gjorde modstanden ham til en anden, større, dybere, forunderligere digter, end hans ellers ville være blevet. Han blev digternes heroiske digter.

Gadedigteren og historiefortælleren, Christian Kronman, som bl.a. har skrevet biografien, ”På Skanderborg Station” – En biografisk rejse gennem Sophus Claussens Ungdomsværk”, fortæller og reciterer.

 

< Gå tilbage