Fortælleren fra Landet Der Var Engang er født 3. november 1939 og vokset op på Kagerup Overdrev, også kaldet Landet Der Var Engang. Det er herfra han henter de fleste af de mennesker af arketypisk, storladent tilsnit, som befolker hans historier. Herfra kommer den principfaste skolelærerfrøken, der dagligt skræller sit æble i én skræl og forkynder i bibelshistorietimerne, så en af pigerne tisser i bukserne af skræk. Herfra kommer Tante Fie og Lakke med chokoladen, der smager af kærlighed. Herfra kommer Rødenæsemanden, Gandhi på Cyklen og mange, mange andre.

Christian Kronman skaber sine egne historier fra grunden, hvadenten de bygger på selvoplevet eller opfundet stof eller - som oftest - er en kombination af begge dele. Det gælder for øvrigt også hans såkaldte faktællinger om f.eks. store, litterære personligheder som H. C. Andersen og Sophus Claussen. I det hele taget spænder Christian Kronman vidt inden for den branche, der – international som den er – også har taget engelske navne som storyteller og storytelling med sig ind i det danske sprog.


Fra repertoiret kan nævnes:

Stokkens dæmon
Hvorfor kærligheden smager af chokolade
Da Viggos far græd af glæde
Cigarpassiar blandt ikke-rygere om den passionerede kærlighed
Hatten af for frøken Vilbur
En historie om fald, genrejsning og fald


Kan du huske?
Historiefortælling med interaktivt publikum

Christian Kronman får input fra publikum, mens han fortæller sine historier fra Landet Der Var Engang. Ind imellem sin egen historiefortælling kaster han nemlig temaer ud til tilhørerne som f.eks. ”En dag i din barndoms skole”, ”Din første forelskelse” eller ”Din yndlingsonkel”. Publikum summer derefter to og to over hvert enkelt emne, og nogle får måske lyst til at dele deres egen eller sidemandens/kvindens historie med hele forsamlingen. Hvorefter Christian Kronman fortæller sin historie om det givne emne. Og så fremdeles.

Varighed: En time til halvanden – alt efter hvad der passer bedst til lejligheden.

Suser min lind
Synger min nattergal


Christian Kronman er også fortælleren i sin egen og komponisten Bodil Heisters korfantasi over en fortælling af Astrid Lindgren. Ind i mellem sine 13 sange fortæller han fra Astrid Lindgren historie om den lille, 14 årige Malin, der bliver forældreløs og kommer på fattiggården dengang i fattigdommens dage.


Münchhausen rider ud!

Christian Kronman fortæller om verdens største løgnhals, Baron Münchhausen, og hans ridetur hele vejen fra Tyskland til Rusland midt om vinteren på sin prægtige hest, den portugisiske fuldblodsgadagunggadagang, Piassava.
foto: Lenuszka

"Fyrtøjet" for og med børn


I mange år har Christian Kronman haft H. C. Andersens eventyr om den magiske ildtænder på sit repertoire.

Nærværende, nye version adskiller sig fra den foregående derved, at fortælleren i videst muligt omfang inddrager de tilstedeværende børn i historien og instruerer dem undervejs i deres forskellige roller.

Formen, som blev gennemprøvet i vinterferien i Hundige Storcenter, åbner for et væld af morsomme improvisationer. - Velegnet til børnehaver, 0.-klasser og børnefødselsdage.

Varighed ca. 45 minutter.








foto: Jens Ryhl
Bestil forestillingen hos:

Christian Kronman
Griffenfeldsgade 37A,5.th.
2200 København N

tlf: 35 39 51 90
mobil 24 84 14 69

emai: gadedigteren




Dramatikeren
Forfatteren
Landet Der Var Engang


tlf: 35 39 51 90
Skriv en mail til: kronman@gadedigteren.dk